Klaverhuset

Ejendommen

Klaverhuset er en ejendom i 4 etager plus kælder og fælles tagterrasse på 300 m2. Arkitekturen er forankret i matriklens industrihistorie og de eksisterende gamle bygninger. Facaderne har i bunden strøgne mursten fra Petersen tegl og på de øvrige etager helt til taget er det nordiske facadetegl i gule nuancer.

De høje indgangspartier i glas er overdækket og med god plads til at stille cyklen i tørvejr. Der er elevator fra OTIS i begge opgange, som kører fra kælder til tagterrassen. I kælder findes depotrum til alle lejligheder.

Bygningen skiller sig ud med sit let skrånende tegltag og kviste på øverste etage. 

De sorte vinduer fra Velfac går fra gulv til loft og alle værelser har sin egen vinduesdør med kip funktion. Fra stue/køkken er der adgang til egen altan fra store skydedørspartier.

Alle lejligheder er indrettet på samme måde i kvalitetsmaterialer. Gulvene er egeparket fra tyske Haro. Køkkenerne fra HTH er med integreret greb i sortbejdset eg og lysegrå overskabe samt bordplader i 5 mm børstet stål. De største lejligheder har køkken-ø med spiseplads. Der er klædeskabe fra HTH i alle værelser og på badeværelserne er valgt store stilrene italienske fliser i grå/sort. Der er fuld hårde hvidevarepakke fra Simens inklusive vaskesøjle i badeværelserne samt gulvvarme i alle rum.

Der er i alt 19 lejligheder i Klaverhuset fordelt på 4 etager.

Facade - mod gaden
Facade - mod gården

Stueplan

I stueetagen er der to lejligheder på 101 m2 med 3 soveværelser og et stort køkken alrum med køkken-ø og med adgang til egen terrasse mod gården. Loftshøjden i stuen er 3,08 meter.

1. og 2. sal

På de to midterste etager er der 2 og 3-værelses lejligheder på mellem 64-90 m2. Alle med adgang til altan mod gården fra stue/køkken. Loftshøjden er 2,58 m.

3. sal

Tagetagen med de let skrånende vægge byder på 5 forskellige lejligheder med en fantastisk udsigt. Den største bolig i ejendommen er en unik hjørnelejlighed på 141 m2 med 4 soveværelser, en stue, køkkenalrum med køkken-ø samt to badeværelser og vaskerum. Lofthøjden på 3 sal er 2,60 m.

Tagterrasse

Stor fælles tagterrasse på 300 m2 med to udekøkkener og inddelt i tre områder.

Lejlighederne er klar til indflytning d. 1. juni 2023.

Det er allerede nu muligt at reservere en bolig.

Kontakt os for nærmere information eller meld din interesse i åbent hus.

Vælg interessetype

Selector
Navn
email

Book en fremvisning

Udfyld nedestående, hvis du ønsker en fremvisning. Du skal være opmærksom på at fremvisningen først er bekræftet, når du modtager en særskilt e-mail med en bekræftelse af reservationen.